Her får du hjælp med dit skøde


Jurist- og Skødehuset, hjælper dig med at omformulere købsaftalen, således at alle vigtige punkter kommer med i dit skøde


Et skøde er det dokument, der udfærdiges til brug for tinglysningen af din adkomst til købt ejendom eller ejerlejlighed.

Et skøde indeholder derfor normalt blot de aftaler og vilkår, som fremgår af købsaftalen, men i en forkortet og omskrevet form. De aftaler, som fremgår af købsaftalen, er stadigt bindende, selv om de ikke er gentaget i skødet. Tinglysningen af skødet er en såkaldt juridisk sikringsakt.

Ved tinglysningen opnår du som køber beskyttelse over for sælgerens kreditorer og over for andre, som i god tro, ved aftale med sælgeren måtte erhverve rettigheder over ejendommen eller ejerlejligheden.

Det betyder først og fremmest, at sælgerens kreditorer - så længe skødet ikke er tinglyst - kan foretage udlæg i ejendommen eller ejerlejligheden, selv om du har købt den ved en bindende aftale, og også selv om der foreligger, et af begge parter underskrevet
skøde.